10 tips til at fyre mere miljøvenligt i din brandeovn

10 tips til at fyre mere miljøvenligt i din brandeovn

Træ er en mere bæredygtig fyringsmetode end fossilt brændstof. Det skyldes, at træ udleder mindre CO2. At fyre op med træ påvirker dog stadig miljøet. Derudover er der folk, der er generet af røgen, som frigives fra det brændende træ.

Derfor er det vigtigt, at du fyrer op på den helt rigtige måde. Det kan du blandt andet gøre ved brug af moderne træfyringsteknik. At fyre op miljøvenligt betyder derfor, at du både tager hensyn til miljøet og dine medmennesker. Det kan du opnå på flere måder.

Det er blandt andet en fordel at fyre op med så lidt røg som muligt, da røgen indeholder sod og diverse partikler. Derudover skal du sørge for en fuldstændig forbrænding af træ, hvilket hjælper med at producere så lidt CO2 som muligt. En fuldstændig forbrænding sikrer desuden også en bedre varmeøkonomi, hvilket er til gavn for miljøet.

Det vil altså sige, at for at opnå den bedst mulige fyring, der samtidig er til gavn for miljøet, er det essentielt, at du fyrer korrekt. Følgende tips kan hjælpe dig med dette.

Tips til at fyre mere fornuftigt og miljøvenligt



Der er flere forskellige ting, du bør have in mente, hvis du gerne vil fyre mere fornuftigt og miljøvenligt. Disse nedenstående tips vil ikke kun være til gavn for miljøet. De vil også hjælpe dig, når du skal i gang med at fyre i din brændeovn.

 

1. Sørg for, at der er nok luft


Det er vigtigt, at træet har nok luft for, at det kan brænde korrekt. Derfor bør du hele tiden sørge for, at der er en god lufttilførsel. Bliver lufttilførslen begrænset, kan det ende med, at træet afgiver gasser. Disse gasser vil ikke blive antændt, men i stedet forurene din skorsten, naturen og så videre. Derfor skal du altid huske på, at det er vigtigt med nok luft i dit ildsted.

2. Fyr op med godt brænde

Når du skal tænde op i din brændeovn, skal du udelukkende gøre brug af godt brænde:

  • Undgå at fyre med vådt træ. Vådt træ giver en dårlig forbrænding, mens det også er svært at holde ovnen i gang. Desuden forurener det mere. Det er en god idé, hvis du tager brændet indenfor i god tid, inden du skal bruge det, så det er helt tørt.
  • Brug ikke papir, aviser, reklamer eller lignende til at tænde op med eller sætte gang i bålet. Afbrænding af papir forurener langt mere.
  • Fyr ikke op med behandlet træ. Træet skal altid være helt rent. Bruger du behandlet træ, giver det en uren forbrænding. Det er hverken godt for dig eller for miljøet.

Det betyder, at når du skal fyre, bør du kun anvende rent og tørt træ.

3. Sørg for en ren forbrænding

Hold øje med, om der er en ren forbrænding. Det gør du ved at sørge for, at bålet bliver ved med at brænde, så der er så lidt røg som muligt. En god og ren ild kan genkendes på klare og gule flammer samt ingen røg.

Orange flammer og mørk røg indikerer, at forbrændingen ikke er god. Når ilden har fået godt fat, kan du skrue ned for lufttilførslen. Det skruer ned for varmen, og får dit brænde til at holde i længere tid.

4. Skift din gamle brændeovn ud

Hvis du har en gammel brændeovn, er det værd at overveje, om den skal udskiftes med en nyere model. Dette er især en god idé, hvis din brændeovn er mere end 10 år gammel. En moderne og ny brændeovn er nemlig langt mere effektiv og ren end de gamle modeller.


5. Fyr efter producentens anbefalinger

Helt generelt siges det, at du aldrig bør fyre mere, end hvad producentens anbefalinger siger. Typisk skal du maksimum fyre med omkring 2 til 3 kilo brænde pr. time. Det er en god idé, at du er opmærksom på dette, så du ikke hele tiden smider nyt brænde ind i brændeovnen.


6. Lad aske være i bunden af brændeovnen

For at opnå en mere effektiv fyring kan du lade omkring 1 til 2 centimeter aske ligge i bunden af din brændeovn. Det kan hjælpe med at skabe en bedre forbrænding.


7. Tænd op fra toppen


Du bør altid tænde op fra toppen. Du skal placere de største stykker brænde nederst, mens du placerer optændingsbrændet øverst. Dette er en fordel, da ilden herved vil brænde oppefra og ned. På den måde bliver partikler og gasser brændt af inde i din brændeovn, før de kommer ud af selve skorstenen.


8. Start med mindre stykker af brænde


Hvis brændet er alt for stort, kan det tage en god rum tid, før kernetemperaturen i brændeovnen kommer op. I stedet for at brænde ligger brændet bare og ulmer. Derfor er det en fordel at bruge mindre stykker af brænde i starten. Det sørger for, at ilden kan få ekstra godt fat, så temperaturen hurtigere bliver høj. Det er et stort plus for både forbrændingen samt for miljøet.


9. Hold øje med røgen


En god måde, at holde øje med din fyring på, er ved at tjekke røgen fra din skorsten. Røgen bør nemlig være næsten usynlig samt ikke lugte grimt. Hvis andet er tilfældet, er der noget galt.

 

10. Køb en røgvender eller en skorstenshætte



Sidst men ikke mindst bør du anskaffe dig en røgvender (også kendt som en skorstenshætte). En røgvender kommer med et hav af fordele. En af disse fordele er, at den sørger for en mere jævn forbrænding. Desuden gør den det nemmere for dig at indstille temperaturen på din brændeovn ligesom, at det bliver langt nemmere at tænde op i blæsevejr.

oprettet d. under Skorstenshætter


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar