Undgå løbesod og skorstensbrand

Undgå løbesod og skorstensbrand

Der er et par ting eller tre, som boligejere for alt i verden gerne vil undgå. Det er blandt andet løbesod og skorstensbrand. Men ved du egentligt, hvordan du kan være med til at forebygge disse to ting? Hvis du endnu ikke har den store viden på dette område, er det værd at læse med videre her.

Få besøg af skorstensfejeren for at forebygge skorstensbrand

Den største kilde til en skorstensbrand er glanssod. Glanssod kan blive dannet i flere forskellige tilfælde. Den kan dannes, hvis du:

  • Har en skorsten, der er for stor.
  • Har en skorsten, der ikke er isoleret.
  • Ikke fyrer korrekt.

Du bør derfor altid overholde de lovpligtige besøg fra en skorstensfejer. En skorstensfejer er nemlig i stand til at give dig gode råd og vejledning i forhold til, hvorvidt din skorsten er for stor eller har brug for at blive isoleret.

Derudover kan en skorstensfejer fræse skorstenen ud med specialværktøj, hvis glanssoden har brændt sig fast. Det er dog en dyr fornøjelse.

Undgå skorstensbrand ved at fyre op korrekt

En anden vigtig faktor, når det kommer til at undgå skorstensbrand, er, at du fyrer korrekt op. Herunder kan du se en vejledning i forhold til, hvad du selv kan gøre for at fyre korrekt. Når du skal tænde op, skal du gøre således:

  • Du skal tænde op fra toppen således, at flammerne arbejder sig nedad.
  • Du må kun bruge tørt brænde.
  • Tænd aldrig op ved hjælp af reklamer, behandlet træ og lignende.
  • Sørg for, at der er rigeligt med lufttilførsel. Du må først skrue ned, når flammerne bliver lysere.
  • Du bør kun fyre med lidt træ ad gangen. Træet bør have en størrelse, der svarer til en mælkekarton.
  • Røgen, der kommer ud af din skorsten, skal være stort set usynlig. Desuden må den heller ikke være ildelugtende.

Hvad er løbesod?

Løbesod er en klæbrig masse, der dannes af kondenserede tjærestoffer. Når en brændeovn ikke er i stand til at brænde brændets tjæregasser ordentligt af, dannes den famøse løbesod. Tjærepartiklerne sætter sig fast på indersiden af skorstenen og vupti, så er der løbesod.

Løbesod kan trænge gennem skorstenens fuger og mursten. Her viser den sig som mørke skjolder, der løber fra toppen af skorstenen og nedad. Desuden lugter løbesod både surt og ubehageligt.

Det er nemt at finde ud af, om løbesod er ny eller gammel. Du skal nemlig bare stikke din finger ind gennem skorstenslemmen for at mærke efter. Får du løbesod på din finger, som er fedtet og fugtig, er løbesoden helt frisk.

Sådan forebygger du løbesod

I og med at løbesod typisk opstår, hvis din skorsten ikke er vedligeholdt optimalt, kan du gøre noget ved det. Herunder kan du se årsagerne til, at løbesod oftest bliver dannet:

  • Din skorsten er ikke afskærmet mod regn.
  • Din skorsten er dårligt isoleret.
  • Din skorsten er for stor.
  • Du fyrer med vådt brænde.

Du har altså flere forskellige handlemuligheder, når det kommer til at undgå løbesod. Du kan starte med at snakke med din skorstensfejer for at finde ud af, om din skorsten har den rette størrelse eller ej. På samme tid kan I ligeledes tage et kig på, hvorvidt du skal have din skorsten isoleret.

Det næste, du kan gøre, er, at du får afskærmet din skorsten mod regn. Det kan du gøre ved hjælp af en skorstenshætte. Sidst men ikke mindst kan du sørge for, at du aldrig fyrer med vådt brænde i din brændeovn.

Afskærm din skorsten mod regn for at undgå løbesod med en skorstenshætte fra EasyVent.dk

Hvis du ønsker at afskærme din skorsten mod regn for at undgå løbesod, skal du bruge en skorstenshætte, en røghætte eller en aspirotorhætte. Det er alt sammen det samme produkt uanset, hvilket navn der bliver brugt.

Hos EasyVent.dk finder du funktionelle skorstenshætter til en god pris i mange forskellige størrelser. De røghætter, du finder hos EasyVent.dk, er enten fremstillet af syrefast rustfrit stål eller af aluminium. Vores rustfri stålhætter anvendes normalt i industrien eller til boliger, der ligger i nærheden af en kyst. Disse er derfor særdeles holdbare aspirotorhætter.

Med en aspirotorhætte i din skorsten får du en alternativ skorstensafdækning, der kommer med en bred vifte af fordele. Du opnår blandt andet følgende fordele med en skorstenshætte fra EasyVent.dk:

  • Den afhjælper røgnedslag.
  • Den er med til at skabe en god og jævn forbrænding i din brændeovn.
  • Den gør det nemt for dig at indstille temperaturen i din brændeovn.
  • Den gør det nemmere for dig at tænde op i blæsevejr.
  • Den gør, at fugle ikke kan komme ned i din skorsten og bygge rede.

oprettet d. under Skorstenshætter


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar