Din badeværelsesventilator skal køre efter hvert bad

Din badeværelsesventilator skal køre efter hvert bad

Uden en ordentlig ventilation kan dit dampende brusebad ødelægge dit badeværelse på flere måder. Maling og tapet kan blandt andet skalle af, når luften er for fugtig. Desuden kan overdreven fugtighed føre til råd og andre skader, hvis du eksempelvis har et vindue, der er lavet af træ.

Badeværelser med for meget fugt har en større risiko for at udvikle skimmelsvamp. Dette kan ske inde i dine vægge eller begynde at vokse i dit badekar og brusebad. Skimmelsporer er også luftbårne, hvilket betyder, at de kan transporteres ud af badeværelset og nå andre dele af hjemmet, hvilket kan udløse sundhedsproblemer, luftvejsproblemer m.m.


Selvom du holder dit badeværelse rent, kan overskydende fugt bidrage med mange syndere. Og du vil altid opleve, at der er mest fugt, når du har været i bad. Dette er grunden til, at det er så vigtigt, at du enten lufter ud eller bruger din badeværelsesventilator, når du har været i bad. Og det skal du gøre hver eneste gang uden undtagelser.


Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor du altid bør huske at bruge din ventilator på badeværelset. Men så længe at du gør det, når du har været i bad, er du godt på vej til et badeværelse uden fugt, skimmelsvamp eller andre problemer.

Hvor længe skal ventilatoren køre efter mit bad? 

Badeværelsesventilatorer tjener to primære formål: At fjerne lugt samt at udtrække varm og fugtig luft fra badeværelset. Sidstnævnte er helt klart den vigtigste af de to.

Når du har taget et langt og varmt brusebad, vil dit badeværelse blive fyldt med den varme og fugtige luft. Denne luft forårsager ikke kun skader på overflader og inventar i dit badeværelse, men tilskynder også til vækst af skimmelsvamp.

Ved at tænde for badeværelsesventilatoren kan du trække fugtigheden ud af dit badeværelse, hvilket reducerer chancerne for at forårsage skade. Men hvor længe skal du lade badeværelsesventilatoren være tændt?


Afhængigt af størrelsen på dit badeværelse kan tiden variere en smule. Men den generelle anbefaling er, at du lader din ventilator køre i cirka 20 minutter efter et brusebad. Det bør nemlig være lang nok tid til at fjerne fugtigheden fra dit badeværelse og holde rummet fri for skimmelsvamp.

Du bør desuden tænde for din badeværelsesventilator, så snart du tænder for vandet. Ventilatoren skal derfor både være i brug, når du er i bad samt efter dit bad. Dette hjælper med at holde dit badeværelse lækkert på bedst mulig vis.

Vælg en badeværelsesventilator i høj kvalitet

Har du ikke en ventilator på dit badeværelse? Eller trænger din gamle badeværelsesventilator bare til en opgradering? Så er det værd at overveje, om det er på tide at finde en ny.

Der findes et stort udvalg af forskellige former for badeværelsesventilatorer på markedet. Du kan derfor med sikkerhed finde den helt rigtige model for dig og dit badeværelse.

Her hos EasyVent.dk har vi gjort det nemt for dig at vælge en ventilator til dit badeværelse. Du finder seks forskellige modeller, der alle er af høj kvalitet. Vi tilbyder et stort udvalg af farver, og så kan de alle købes til lave priser.

Har du spørgsmål til vores ventilatorer, må du meget gerne kontakte os, så vi kan hjælpe dig videre i din købsproces. Ydermere er du velkommen til at tage et kig på vores forskellige videoguides.

oprettet d. under Badeværelsesventilatorer


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar