Må man selv installere en ventilator?

Må man selv installere en ventilator?

Vil du gerne have en badeværelsesventilator installeret således, at du opfylder de krav, der er på området? Så er det en god idé, at du ved, om du selv må foretage arbejdet eller ej. Det kan du få svar på her i denne artikel.

Sikkerhedsstyrelsens klare udmelding

Søger du svar på, om du selv må installere en ventilator, finder du en meget klar udmelding på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside står der nemlig: ”Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en ventilator med stikprop”. Derudover kan du se en fin video, der forklarer det for dig.

Sikkerhedsstyrelsen siger altså, at du kun selv må installere en ventilator, hvis den skal monteres med en stikprop, der kan sættes i en stikkontakt. Opfylder ventilatoren ikke disse krav, skal du i stedet have fat i en autoriseret elinstallatør eller en elektriker til at gøre det for dig.

Valg af ventilator på badeværelset

Inden du tager fat i en elektrikker kan det være en god idé at kende dine muligheder for typer af ventilation til badeværelset. Du skal derfor beslutte, hvilken type der skal være på dit badeværelse. Herunder får du præsenteret en række badeværelsesventilatorer på markedet.

  • Ventilator med standard tænd/sluk: Denne ventilator er ofte koblet sammen med belysningen på badeværelset. Derved starter/slukker den, når lyset er tændt/slukket.

  • Ventilator med hygrostat (fugtstyret): Denne ventilator aktiveres automatisk ved hjælp af den indbyggede fugtsensor for eksempel, når du er i bad. Fugtstyringen kan indstilles efter behov.

  • Ventilator med bevægelsessensor: Denne ventilator aktiveres ved bevægelse.

  • Ventilator med timer: Denne ventilator aktiveres, når lyset tændes. Den indbyggede timer indstilles manuelt med det interval, den skal køre, efter at lyset er slukket.

  • Ventilator med forsinket timer: Denne ventilator har en indbygget timer med en forsinket start, der aktiveres, når lyset tændes. Det betyder, ventilatoren ikke er i gang, når du er på badeværelset.

  • Ventilator med snoretræk tænd/sluk: Denne ventilator aktiveres og deaktiveres, når du trækker i dens snor. Den er perfekt til steder, hvor der ikke er mulighed for at få strøm.

oprettet d. under Badeværelsesventilatorer


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar